Baggrund
… i 1992, ganske kort efter jeg var ankommet med SK996 fra Beijing til Kastrup spurgte jeg med det samme min mor om, mit hår også ville blive lyst ligesom danskerne…
Mit juridske navn er Ye Tian, men i virkeligheden hedder jeg Tian Ye for i Kina siger man ens efternavn først. Jeg blev født i Beijing i 1985 og i de første 7 år af mit liv boede jeg i Kina. I 1992 kom jeg til Danmark og udover ét år til USA, et par omgange til Beijing og Shanghai, er jeg opvokset i Holte i Danmark.
Akademisk er jeg kandidat i M.Sc. Economics & Business Administration, Cand.Merc. fra Copenhagen Business School (CBS).
Yderligere er jeg Dip.Ed med speciale i metalæring fra Syddansk Universitet (SDU). Udover at yde ledelsesrådgivning til herunder børsnoterede virksomheder, har jeg i en årrække været tilknyttet Department of International Economics, Government & Business ved CBS.
Professionelt startede min karriere ved Invest in Denmark (IDK), Udenrigsministeriet. Herefter er jeg bevæget mig ind i iværksætteri, investering, og undervisning – hvor mit specialeområde er i krydsfeltet mellem strategi, politik og internationalisering.
I dag er jeg investeringschef i et ‘Micro’ Family Office, hvor mit hovedansvar er investment strategy & asset allocation, herunder foretager jeg investering i; fast ejendom, commercial real estate, private equity samt exchange traded funds.
… og 33 år efter er mit hår stadig ikke blevet gyldent…
